“Alle dur til noget.” Det mantra lyder igen og igen i Råd & Dåd, hvor man siden 1994 har arbejdet på at skabe meningsfyldte jobs til mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kan klare ræset på arbejdsmarkedet.
Råd & Dåd driver i dag et økologisk gartneri i Attrup, en købmandsbutik sammen med borgerne i Bonderup og en genbrugsbutik i Brovst – og så er der alle sideprojekterne: græsslåning, forskellige værksteder, mindre reparations og håndværksopgaver, produktion af æblemost samt humanitært arbejde i ind og udland.